FAQ – Ofte stille spørgsmål til Xplor produkter

Produktguide » FAQ – Ofte stille spørgsmål til Xplor produkter

 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål til Xplor produkter

Her på siden har vi samlet de oftest stillede spørgsmål til Xplor produkter. Kan du ikke finde svar på netop dit spørgsmål, så kontakt os.

 

Inderholder produkterne fluorstoffer?

Nej. Xplors produkter er fri for PFAS og PFOS. Vi anvender BIONIC-FINISH® ECO som en miljørigtig DWR på alle vores vandafvisende produkter.

 

Hvor højt skal vandsøjletrykket være?

Vandsøjletrykket måler, hvor stor en mængde vand (i mm), som 1 cm2 af stoffet kan holde til, før vandet trænger igennem. Jo højere vandsøjletryk, jo mere vandtæt er tøjet, så længe produktet er godt tapet. Normalt anbefaler man et vandsøjletøj på 3.000 mm og mellem 5.000-10.000 for regn- og skitøj. Alle Xplors skaljakker og skalbukser har som minimum et vandsøjletryk på 15.000 mm.

Hvor højt vandsøjletrykket skal være afhænger af arbejdsfunktionen. Ved stillestående arbejde, hvor man kun sidder eller står, skal man bruge et højere tryk, end hvis man bevæger sig.

 

Hvad er åndbarhed?

Åndbarheden er et udtryk for overtøjets evne til at skille sig af med den varme og fugt, som kroppen afgiver. Åndbarhed anvendes således som mål for, hvor komfortabel vandtæt beklædning er at have på. Konkret måles åndbarheden i antal gram sved, der kan slippe gennem en kvadratmeter stof på 24 timer (g/m2/24t). Membranen, som styrer åndbarheden, fungerer bedst, når kroppen er i bevægelse.

 

Skal overtøjet imprægneres?

Ja, det kan blive nødvendigt efter længere tids brug, så overfladen forbliver smuds- og vandafvisende.

Xplor overtøj er allerede behandlet med BIONIC-FINISH® ECO, som er en miljøvenlig imprægnering, da den ikke indeholder fluorstoffer. Derudover er imprægneringen åndbar. Overtøjet kan maskinvaskes op til 20 gange uden at imprægneringen forsvinder. Når overtøjet varmes i tørreskab eller tumbler efter vask, smelter imprægneringen, der har lagt sigt som små perler på overfladen under vasken. På den måde bliver imprægneringen genaktiveret, når den opvarmes.

De produkter, der har en membran der er åndbar og vandtæt, kan miste deres tekniske egenskaber, hvis ikke de holdes ved lige og re-aktiveres. Derfor kan det være en god ide en gang imellem at imprægnere dem igen.

 

Hvad er forskellen på en regnjakke og en skaljakke?

Både regnjakker og skaljakker er vandtætte, men overfladen er forskellig, og begge har sine fordele.

Regntøj produceres typisk med polyurethan (PU) i yderstoffet, også kendt som ”gummi-regntøj”. På regntøj vil vandet hele tiden løbe af, fordi der ikke er stof, og derfor lægger der sig ikke vand på overfladen, som kan virke nedkølende. Til gengæld er åndbarheden meget lav, og der vil dannes kondens på indersiden efter noget tid. Der dannes mest kondens, når huden er direkte mod regntøjet, har man fx en fleecejakke på indenunder nedsættes kondensen.

En skaljakke er både åndbar og vandtæt, men overfladen, som er af stof vil blive våd, når den udsættes for kraftig og vedvarende regn. Skaljakken holder stadig tæt, men den vil føles kold og vil danne kondens på indersiden, når overfladen er våd. Har man en inderjakke som fx fleece indenunder, undgår man at mærke kulden fra den våde overflade. God vedligeholdelse af imprægneringen vil sikre at overfladen forbliver vandafvisende, og man undgår at blive våd og kold.

Læs mere om Xplor materialer og metervarer.

 

Hvad er en 3-i-1 jakke?

En 3-i-1 jakke er en alsidig jakke til al slags vejr bestående af en skaljakke, som det yderste lag, og en varmende inderjakke. Hvert lag kan bæres separat eller lynes sammen. På den måde opnås 3 forskellige konfigurationer med hver deres fordele: 1) en vandtæt og åndbar jakke til milde, men våde vejrforhold, 2) en varm jakke til tørt, koldt vejr og 3) en vandtæt, åndbar og varm jakke til et vådt, koldt klima.

Læs mere om Xplor 3-i-1 jakker.

 

Hvad er bedst som inderlag – fleece eller quilt?

Det afhænger af aktivitetsniveauet. Både fleece og quilt holder på varmen, selv når de udsættes for fugt. Quiltede jakker er dog mindre åndbare end fleecejakker, men har til gengæld en bedre isoleringsevne. Derfor anbefaler vi fleecejakker til høj fysisk aktivitet og quiltede jakker til medarbejdere med et lavere fysisk aktivitetsniveau.

Læs mere om Xplor materialer og metervarer.

Har du yderligere spørgsmål?

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål? Så kontakt os på mail eller telefon

Flere artikler i produktguiden

STØRRELSESGUIDE

Se hvad størrelserne på Xplors produkter svarer til i forskellige størrelsessystemer. Læs mere

MATERIALER OG METERVARER

Bliv klogere på Xplor materialer og metervarer. Læs mere

VASK OG PLEJE

Forlæng arbejdstøjets levetid med den rette vask og pleje. Læs mere

3-LAGS PRINCIPPET

Minimér risikoen for at blive våd og kold på de lange arbejdsdage ved at følge 3-lags princippet. Læs mere